VENTER DU PÅ SVAR?
Vi har modtaget mange henvendelser og spørgsmål i forbindelse med tilbagebetaling af varmepenge og vi arbejder på højtryk med at registrere og behandle alle henvendelser og sager.

Derfor beder vi alle, der har henvendt sig til os og endnu ikke har modtaget svar, have tålmodighed. Alle henvendelser bliver registreret og behandlet i den rækkefølge de kommer ind, og du modtager svar, så snart vi har behandlet netop din sag.

Bemærk: Hvis du er en af dem, der har henvendt dig vedrørende dødsbo, vil vi gøre opmærksom på, at sager af denne type ofte er komplekse og kræver juridisk vurdering, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiden kan være lang.

Varmepenge i sager vedrørende dødsbo kommer til udbetaling i løbet af uge 18.

Tak for tålmodigheden.

UDBETALING
Hvis du er en af de fjernvarmekunder, som har varmepenge til gode, vil du helt automatisk få pengene tilbage. Først i det nye år vil beløbet blive overført til din NemKonto.

Fraflyttede kunder fra samme periode får ligeledes varmepengene tilbage. AffaldVarme Århus søger efter de fraflyttede kunders adresser, bl.a. via folkeregistret.

Pengene til de fraflyttede kunder, som vi endnu ikke har fundet adresser på, vil være øremærket til de pågældende kunder frem til den 31. december 2012. Efter denne dato vil endnu ikke udbetalte beløb blive indregnet i AffaldVarme Århus' varmebudget for 2013.

Hvis du er flyttet fra AffaldVarme Århus' forsyningsområde efter 2006, bør du afvente den første tilbagebetalingsrunde, som kommer til at finde sted i første kvartal 2010. Du kan også kontakte Kundecenter Varmepenge på telefon 8816 3990 eller sende en mail til os her.
KUNDECENTER VARMEPENGE
Alle kunder kan henvende sig med spørgsmål hos Kundecenter Varmepenge på telefon 8816 3990 eller sende en e-mail til os her.

AFFALDVARME  ÅRHUS  |  TEKNIK  OG  MILJØ  |  ÅRHUS  KOMMUNE