KLAGEVEJLEDNING
Ønsker du at klage
Dine klagemuligheder i forhold til de administrative myndigheder er forskellige afhængigt af, om du er direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus, eller dette ikke er tilfældet.

Du er direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus, hvis dit varmeforbrug afregnes direkte af AffaldVarme Århus. Du er ikke direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus, hvis du fx er lejer eller beboer i et boligselskab, og dit varmeforbrug afregnes af din udlejer/boligforening mv.

Du er direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus:

Hvis du er direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus, og du finder, at der er vilkår i for-bindelse med den måde, som AffaldVarme Århus afvikler overdækningen på, som ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, kan du rette henvendelse til:

Energitilsynet
Nyropsgade 30
1780 København V

Energitilsynet behandler generelle klager over priser og leveringsbetingelser. Energitilsynet afgør konkret, om Energitilsynet har grundlag for at behandle din sag, herunder om du er klageberettiget. Energitilsynet har alene pligt til at realitetsbehandle henvendelser/klager, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædel-se af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Energitilsynets afgørelse til den enkelte kunde vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Energitilsynets godkendelse af varmeforliget af 26. oktober 2009 er givet i form af en tilkendegivelse forud for iværksæt-telsen af ordningen og kan i modsætning til vilkår i forbindelse med selve afviklingen af overdækningen ikke påklages til Energiklagenævnet.

Der er endvidere mulighed for at rette henvendelse til:
Ankenævnet på Energiområdet
Nyropsgade 30
1780 København V

Ankenævnet på Energiområdet (Energiankenævnet) er et privat ankenævn. Energianke-nævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber vedrø-rende forbrugeraftaler om køb og levering af bl.a. varme. Energiankenævnet afgør konkret, om Energiankenævnet har grundlag for at behandle din sag, herunder om du er klageberet-tiget. Det er en betingelse for, at Energiankenævnet kan behandle din klagesag, at du for-inden henvendelsen til Energiankenævnet har klaget til AffaldVarme Århus uden det ønske-de resultat.

Kun direkte varmekunder hos AffaldVarme Århus er omfattet af Energitilsynets og Energi-ankenævnets kompetence.

Du er ikke direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus:

Hvis du ikke er direkte varmekunde hos AffaldVarme Århus, men fx lejer/beboer mv., og du finder, at der er vilkår i forbindelse med den måde, som din udlejer/boligforening mv. afvik-ler overdækningen på, som du ikke er enig i, har du ikke adgang til at klage til Energitilsy-net eller Energiankenævnet, og du henvises i stedet til den klageadgang, der eventuelt er til rådighed inden for det lejeretlige system i form af huslejenævn og boligklagenævn.


KUNDECENTER VARMEPENGE
Alle kunder kan henvende sig med spørgsmål hos Kundecenter Varmepenge på telefon 8816 3990 eller sende en e-mail til os her.
AFFALDVARME  AARHUS  |  TEKNIK  OG  MILJØ  |  AARHUS  KOMMUNE